Udskiftning af vandmålere

 

I henhold til nye regler må vandmålere, som benyttes til afregning af vandforbrug, ikke være over 8 år gamle, med mindre det ved stikprøvekontrol er påvist, at målerne stadig er præcise.

De vandmålere, som udtages til stikprøvekontrol, sendes til afprøvning på et akkrediteret laboratorium. Viser afprøvningen, at en vis procentdel af de udtagne målere ikke længere kan leve op til kravene for nøjagtighed, skal alle vandmålere af samme type udskiftes inden for en fastsat tidsfrist.

I Gamby-Hindevad Vanværk har bestyrelsen besluttet at følge nye regler som angiver udskiftning af målere hvert 6 år. Herved skal målerne ikke kalibreres, og der skal ikke udtages stikprøvekontrol mv.

Du kan herunder se hvilket år din måler skal udskiftes.

 

Vandinstallationer skal kunne tåle målerudskiftning

Vandinstallationer i alle ejendomme skal kunne tåle, at vandmåleren udskiftes. Der må ikke installeres afkalkere eller lignende på vandrøret 30 cm før og efter vandmåleren.

Kan vandinstallationerne ikke tåle en målerudskiftning, f.eks. på grund af skøre/rustne vandrør, skal ejendommens ejer selv sørge for, at vandinstallationerne bringes i orden og selv betale omkostningerne hertil.